Dansk naturindikator
Synopsis for projekt om en dansk naturindikator
Baggrund
Efterhånden som biodiversitetskrisen er kommet på den politiske dagsorden, er der opstået et behov for at kunne måle på biodiversitetens tilstand og udvikling og målrette indsatsen for at beskytte og forvalte biodiversiteten. EU har forsøgt at løse dette behov med Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektiverne hvor man med overvågningsprogram og Natura 2000-planer har implementeret en adaptiv forvaltningstilgang for naturtyper og arter på direktivernes bilag (http://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-planer/). Da kun omkring 9 % af landjorden i Danmark er omfattet af denne forpligtende Natura 2000-indsats, efterlades en stor del af territoriet således uden målsætninger og overvågning. Samtidig tæller store dele af biodiversiteten – også de truede arter – ikke, fordi de ikke er nævnt på direktivernes bilag.
Ideen bag nærværende projektforslag startede da Aarhus Universitet (AU) bistod Naturerhvervsstyrelsen med udviklingen af en HNV (High Nature Value) indikator til rumlig prioritering af landbrugsstøtte til naturformål (Ejrnæs m.fl. 2012, Brunbjerg m.fl. 2016). Siden udviklede AU sammen med Københavns Universitet et biodiversitetskort for Miljøministeriet med de vigtigste levesteder for rødlistede arter, der skal understøtte kommunernes arbejde med at skabe større sammenhæng mellem eksisterende og potentielle naturområder (Ejrnæs m.fl. 2014). Biodiversitetskortet er siden skrevet ind i den brede politiske aftale om planloven fra 2016 som udpegningsgrundlag for udarbejdelsen af Grønt Danmarkskort (http://mst.dk/natur-vand/planlaegning/groent-danmarkskort/). Endelig udviklede AU et Naturkapitalindeks (NKI) for landets kommuner i 2016 som en del af projektet Biodiversitet Nu (Skov m.fl. 2017) (Figur 1). Opgørelsen af kommunernes naturkapital har skabt stor opmærksomhed om kommunernes naturværdier og indsatser og der er interesse for at bruge NKI som en national biodiversitetsindikator. Reaktionerne fra omverden på Naturkapitalindekset har vist, at der er stor efterspørgsel på et værktøj, som kan bruges til at måle status og udvikling for den samlede biodiversitet i et landområde – det være sig en ejendom, en nationalpark, en kommune eller en nation.
Formål
Formålet i projektet er at udvikle en samlet indikator som kan bruges til at måle et vilkårligt landområdes naturværdier og naturforvaltning med henblik på sammenligning med andre landområder eller med henblik på at målrette og dokumentere den aktuelle tilstand og udvikling over tid. Vi vil i projektet undersøge muligheden for at måle følgende tre dimensioner/aspekter af et områdes naturværdi og forvaltning (se Figur 2):
- Den kendte tilstand af områdets levesteder. Tilstanden måles som levestedernes potentiale for at rumme truede arter og baseres derfor på bioscoren i biodiversitetskortet (Ejrnæs m.fl. 2014).
- Graden af eksisterende beskyttelse af levestederne. Beskyttelsen måles som sikringen af levestederne mod ødelæggelse som følge af kultivering eller anden kommerciel udnyttelse som risikerer at ødelægge levestedernes værdi for truede arter.
- Omfanget af indsatser for at genoprette og vedligeholde levestederne for truede arter.
En stor del af motivationen for at inddrage naturbeskyttelse og naturindsats i en beskrivelse af et områdes værdier er, at disse aspekter responderer på ændringer i et kort tidsperspektiv, mens der typisk vil være en forsinkelse på mange årtier før der ses et respons på naturtilstanden af en naturindsats eller en ændring af beskyttelsesgraden. En så lang responstid er uacceptabel for de fleste beslutningstagere, og derfor ønsker vi at synliggøre de naturforbedrende tiltag ved at inddrage indikatorer for beskyttelsesgrad og naturindsats.
Metode
Naturtilstand
Vurderingen af naturtilstand vil bygge på naturkapitalindekset. Metoden og konceptet har allerede vist sin styrke i forhold til formidlingen af natur til beslutningstagere og metoden har bestået flere omganges stress-test og kritik fra vrede kommunaldirektører, forsmåede fynboer og DR-Detektors redaktion. Naturkapitalindekset kan formidles, forklares og forsvares. Og det bygger på Biodiversitetskortet, som der er lagt mange årsværk i udviklingen af. Vi ser dog stadigvæk et behov for at dokumentere, at oversættelsen af bioscoren fra Biodiversitetskortet til en gennemsnitlig værdi for forskellige arealtyper er retvisende på forskellige rumlige skalaer, lige fra nationalt niveau over kommunalt niveau og til ejendomsniveau. Desuden er der behov for at sikre, at håndteringen af restarealer uden bioscoreberegning – fx befæstede arealer og parker eller ikke kategoriserede arealer – er retvisende.
Naturbeskyttelse
Vurderingen af naturbeskyttelse vil basere sig på eksisterende arealkortlægninger, idet naturbeskyttelsen i reglen følger lovgivningen, fx Planloven, Naturbeskyttelsesloven, Skovloven, og Natura 2000-direktiverne samt landbrugsstøtteordningerne. Der findes dog også fredninger og andre arealudpegninger hvor graden af naturbeskyttelse ikke nødvendigvis kan udledes, ligesom der kan være tinglyst en højere beskyttelse af arealer uden at det fremgår af landsdækkende datalag. Der vil derfor blive indarbejdet en ”selvangivelse” med mulighed for at ændre på beskyttelsesgraden af konkrete arealer.
Arbejdet med naturbeskyttelse vil især bestå i at udarbejde og formidle en rangorden af beskyttelsesniveauer i dansk arealplanlægning. Vi vurderer at effektiv naturbeskyttelse er det ømmeste punkt i dansk naturforvaltning, og derfor skal sådan en rangordning naturligvis udarbejdes og formidles omhyggeligt. Eftersom naturbeskyttelsen ideelt set skal følge naturtilstanden – sådan at naturbeskyttelsen er mest effektiv når naturtilstanden er høj – vil der skulle udvikles en metode som kombinerer viden om naturbeskyttelse og naturtilstand i en samlet vurdering af naturbeskyttelsens niveau.
Naturindsats
Vi forventer at udarbejde et basislag for hele landet over kendt viden om indsatser – typisk i form af naturpleje med græsning eller høslæt. Sådan et kort vil antageligt være mangelfuldt og vi vil i dette projekt beskrive manglerne og udvikle en metode, hvor lodsejer eller myndighed har mulighed for selv at registrere indsatser som ikke findes i offentlige registre eller kvalificere indsatsens type og varighed hvis dette ikke fremgår af registrene.
Produkter
Vi vil implementere alle elementerne i en samlet naturindikator på en interaktiv internetside, hvor brugeren skal kunne vælge et vilkårligt dansk landområde og få beregnet naturindikatoren for dette område. Desuden skal brugeren kunne vælge arealpolygoner i området og ændre forvaltningen eller beskyttelsen af disse og kunne beregne effekten på naturindikatoren. Naturindikatoren vil kunne anvendes til sammenligning mellem forskellige landområder, ligesom vi kender for kommunernes benchmarking med Naturkapitalindekset og, i tilfælde af at der kan indgås aftale om årlige opdateringer af de underliggende datalag, vil naturindikatoren kunne fungere som en indikator for naturudviklingen på forskellige rumlige skalaer i Danmark.
Projektet vil også udvikle visninger, hvor brugeren kan få vist data i større detaljeringsgrad end den endelige trekant eller det aggregerede søjlediagram – eksempelvis skal man kunne tilgå de underliggende kortlag. Her må vi tage et lille forbehold for databaser med ophavsrettigheder som ikke tillader deling af data.
Det forventes, at projektet resulterer i minimum én videnskabelig artikel.
Tidsplan
Projektet forventes gennemført i 2018-2020, så naturindikatoren er færdig når 2020 målet om at standse tilbagegangen af biodiversiteten skal evalueres.
Status 2020
Projektet har i 2020 fokuseret på at indsamle georefererede lag med informationer om regelsæt med naturbeskyttende virkning og lag med informationer om nuværende græsningsregimer, gennemføre en opdatering af biodiversitetskortet med de seneste data og opdaterede proxyer samt udvikle indikatorer for 1) naturlig kystdynamik (erosion, deposition, oversvømmelse, sandflugt), 2) naturlig græsningsfunktion og 3) naturlig hydrologi.
Der har ikke tidligere foreligget sådanne nationale lag som viser udbredelsen af naturlige processer og heller ikke styrken i den naturbeskyttende lovgivning. Arbejdet i dette projekt er derfor originalt og bør betragtes som en betaversion eller prototype, som ved offentliggørelsen går ind i en testfase, hvor vi forventer tilbagemeldinger af både faglig og teknisk karakter.
Sammenlignet med det eksisterende biodiversitetskort rummer den nye danske naturindikator langt flere handlemuligheder for lodsejere, fordi det er langt mere operationelt at ændre ved naturbeskyttelsen eller processerne i konkrete landområder, end det er at ændre på forekomsten af truede arter og sjældne levesteder. Det tager 5 minutter at beskytte et gammelt træ for eftertiden, mens det tager 200 år at skabe et gammel træ med hulheder og levesteder for svampe, biller og spætter.
En stor del af motivationen for at inddrage naturbeskyttelse og naturindsats i en beskrivelse af et områdes værdier er, at disse aspekter responderer på ændringer i et kort tidsperspektiv, mens der typisk vil være en forsinkelse på mange årtier før der ses et respons på naturtilstanden af en naturindsats eller en ændring af beskyttelsesgraden. En så lang responstid er uacceptabel for de fleste beslutningstagere, og derfor ønsker vi at synliggøre de naturforbedrende tiltag ved at inddrage indikatorer for beskyttelsesgrad og naturindsats.
Vurderingen af naturtilstand vil bygge på naturkapitalindekset. Metoden og konceptet har allerede vist sin styrke i forhold til formidlingen af natur til beslutningstagere og metoden har bestået flere omganges stress-test og kritik fra vrede kommunaldirektører, forsmåede fynboer og DR-Detektors redaktion. Naturkapitalindekset kan formidles, forklares og forsvares. Og det bygger på Biodiversitetskortet, som der er lagt mange årsværk i udviklingen af. Vi ser dog stadigvæk et behov for at dokumentere, at oversættelsen af bioscoren fra Biodiversitets-kortet til en gennemsnitlig værdi for forskellige arealtyper er retvisende på forskellige rumlige skalaer, lige fra nationalt niveau over kommunalt niveau og til ejendomsniveau. Desuden er der behov for at sikre, at håndteringen af restarealer uden bioscoreberegning – fx befæstede arealer og parker eller ikke kategoriserede arealer – er retvisende.
Status 2019
I 2019 har vi gennemført en omfattende ekspertkonsultation for at kunne udarbejde en robust vurdering af styrken i naturbeskyttelsen – vægtet med alvoren af de trusler som lovgivningen skulle beskytte biodiversiteten imod. Desuden har vi oparbejdet en GIS-database hvor forskellige kategorier af arealer er matchet med den lovgivning som gælder på arealerne og som vi nu kender styrken af. Dermed bliver det for første gang nogensinde muligt at tegne et Danmarkskort over naturbeskyttelsens styrke.
Naturbeskyttelsen skal jo gerne være sammenfaldende med naturværdierne, og derfor arbejder vi i projektet videre med biodiversitetskortets bioscore som mål for arealernes værdi som levesteder for truede arter. Vi vil i projektet validere bioscoren ved at bruge Biowides 130 grundigt inventerede prøveflader som sandhedsvidner.
Det sidste hjørne af naturindikatoren består af de naturlige processer og her har vi i projektet etableret grundlaget for en baseline for naturlig græsning og en række indikatorer for naturlig hydrologi. Desuden er vi begyndt at se på muligheden for at vurdere hvilke kyster som har naturlig kystdynamik.
Både arbejdet med naturlige baselines for store pattedyrs græsning, arbejdet med at validere bioscoren og arbejdet med at måle styrken i naturbeskyttelsen forventes at resultere i videnskabelige artikler.
Status 2018
Formålet i projekt Dansk Naturindikator er at udvikle en samlet indikator, som kan bruges til at måle et vilkårligt landområdes naturværdier og naturforvaltning med henblik på sammenligning med andre landområder eller med henblik på at målrette og dokumentere den aktuelle tilstand og udvikling over tid. Indikatoren baseres på den aktuelle tilstand, på graden af beskyttelse af levestederne og på hvilke rammer de naturlige processer har. Motivationen for at inddrage beskyttelse og rammer i indikatoren er, at disse aspekter responderer på ændringer i et kort tidsperspektiv.
I foråret afholdt vi de første interne workshops med det primære formål at udvikle konceptet omkring naturindikatoren og afdække det umiddelbare databehov. Seniorrådgiver Gregor Levin fra Institut for Miljøvidenskab, Roskilde er blevet tilknyttet projektet for at samarbejde med Jesper Bladt om opbygningen af databasen, der danner grundlag for naturindikatoren. Første fase af dette arbejde er afsluttet, mens arbejdet med at lave kvalitetssikring og beregninger på databasen er fokus i første halvår af 2019.
Pil Birkefeldt Møller Pedersen er i efteråret blevet ansat som videnskabelig assistent på projektet, primært for at arbejde med beskyttelseselementet i naturindikatoren. I december afholder vi workshop om naturbeskyttelse i Danmark. Workshoppen bliver den første af en række workshops med deltagelse fra en række eksterne fagpersoner.
I december afholder vi en workshop om store dyrs rolle i økosystemer med henblik på at få en grundig faglig diskussion, der kan danne grundlag for at inkludere fauna som en naturlig proces under rammer.
Projekt info
Projektdeltagere
Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Jesper Bladt, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Jesper Moeslund, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Ane Kirstine Brunbjerg, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Bettina Nygaard, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Flemming Skov, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Kontaktperson
Rasmus Ejrnæs, Institut for Bioscience, Aarhus Universitet.
Projektforløb
2018 – 2020