I april kan der overnatte op imod 20.000 gæs på Bygholm Vejle, og i dagtimerne kan der græsse cirka 10.000 primært bramgæs på engen, der er en af Danmarks største engflader og vigtigste ynglelokaliteter for sjældne, truede vadefugle.
Om nogle uger vil drøvtyggere overtage græsningen efter bramgæs og kortnæbbede gæs, der så er trukket nordpå for at yngle.
”Cirka 400 stykker kødkvæg vil i 2024-sæsonen blive sat ud for at afgræsse Bygholm-engen, og det vil ske senere end sidste år. For bare få år siden var der op imod 600 dyr på sommergræs, og sæsonen med de store, tunge drøvtyggere var flere uger længere”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder i Vejlerne for Aage V. Jensen Naturfond.
Hensyn til både fugle og flora
Der er to hovedårsager til den sene udbinding, som det hedder, når kreaturer fra staldene kommer ud i det fri på græs.
”Vi må tilpasse græsningstrykket i forhold til de tusindtallige flokke af gæs, der er blevet normalen om foråret på Bygholm Vejle. I foråret 2023 havde gåseflokkene ædt kraftigt af engens græs. Så kom der en tørkeperiode uden ret meget vækst i vegetationen. Derfor udskød vi udbindingen for at forebygge en situation, hvor kreaturerne var for hårde ved vegetationen. Man taler om, at kvæg ligefrem kan dødbide græsset. I det hele taget kan et for voldsomt græsningstryk for tidligt på sæsonen skade den mangfoldige flora, som vi også gerne vil bevare på Bygholm-engen. Derfor arbejder vi på en kortere græsningssæson fra slutningen af maj eller begyndelsen af juni til udgangen af september eller begyndelsen af oktober alt efter vejrforholdene. Vi forsøger fremover både at tage højde for forårets mange gæs og hensynet til flora og ynglende engfugle”, siger Niels Dahlin Lisborg, der påpeger, at de praktiske aspekter af plejen af engens natur ikke kan sættes på skema.
”Adskillige faktorer, der kan være vidt forskellige fra sæson til sæson, er i spil, når vi tilstræber et optimalt græsningstryk og et passende samspil mellem gæs og kreaturer. Et tørt forår giver et helt andet billede end et dyngvådt, hvor engene står under vand i længere perioder. Og sol og varme giver helt anderledes vækst i engens græsser end en kølig april og maj. Derfor handler det om at aflæse terræn og vejrlig og så vurdere, hvornår det er bedst at gøre hvad i forhold til græsningen”, siger driftslederen i Vejlerne.
Flere af naturens græsædere
Mens antallet af kvæg er for nedadgående, er der ikke noget, der tyder på, at den fremgang, der har været de senere årtier blandt flere arter af gæs, vil stoppe. Naturens egne græsædere vil derfor i stigende grad overtage større dele af scenen fra landbrugets kreaturer.
Det er beregnet, at 50 bramgæs kan græsse ligeså store mængder som et kreatur, mens der skal 30 grågæs til at modsvare græsningen af et kreatur.
”I april 2023 talte jeg omkring 22.000 gæs på Fjordholmene mod Gøttrup Enge og Aggersborg sydøst for Bygholm Vejle. De fleste var bramgæs, som veksler i deres græsning mellem Bygholm Vejle og naboområderne. De øvrige var kortnæbbede gæs, som primært bruger Bygholm Vejle som overnatning, og så grågæs”, siger ornitologen Henrik Haaning Nielsen, der tæller fugle og blandt andet har konsulentopgaver for Aage V. Jensen Naturfond.
Indfødte grågæs på sommergræs
De lokale ynglefugle af grågæs bidrager i stigende grad til afgræsningen af Bygholm-engen. Op imod 300 kuld, der hver i gennemsnit tæller 4-5 gæslinger, græsser engene fra klækningen i april og sommeren ud.
”Vi taler om, at et par tusinde lokale grågæs er medspillere i kreaturernes græsning i sommerperioden, når bramgæssene og de kortnæbbede gæs er trukket nordpå til deres yngleområder”, siger Henrik Haaning Nielsen, der med tanke på vadefuglenes ve og vel anbefaler en så sen udbinding af kreaturerne som muligt.
Det hænger sammen med, at kreaturerne altid bliver sat ud i den østligste og sydligste del af Bygholm Vejle.
Først mod slutningen af juni når dyrene engens vestlige halvdel, hvor mange ungeførende vadefugle søger hen på grund af højere vegetation og vådere forhold. Det er i dette område, at de fleste engryler og brushøns findes, oplyser Henrik Haaning Nielsen.
”Hvis kreaturer går tæt i et område med ynglende engryler, kobbersnepper, viber eller brushøns kan det ikke undgås, at de tramper reder med æg i stykker. Hvis man vil tage det største hensyn til vadefuglene, er det derfor fornuftigt at dyrene kommer så sent på græs som muligt. Som det fungerer nu, når kreaturerne først omkring slutningen af juni frem til de vestlige dele af Bygholm-engen, hvor langt de fleste sent ynglende vadefugle findes, og da er fuglene ikke så sårbare som tidligt på ynglesæsonen”, siger Henrik Haaning Nielsen.
