Set fra jorden er rørskoven tæt og uigennemtrængelig som en tropisk jungle, men set fra luften tegner et ganske andet billede sig. Da opdager man et spindelvæv af et stisystem, som er skabt af krondyr, der veksler mellem plantagerne og landbrugsområderne øst for Bygholm

Vejle og de vidtstrakte rørskove i Bygholm Nord og vestpå i Selbjerg Vejle.

Ornitologen og fugletælleren Henrik Haaning Nielsen har i flere sæsoner haft sin drone på vingerne for at skabe overblik og syn for sagn med hensyn til storvildtets påvirkning af vådområderne.

Dronens fotos gør det tydeligt, at krondyrenes veksler har skabt helt nye lysåbne forhold i store områder af den ellers tætte landskabsflade af rørskov.

”De seneste cirka 15 år er krondyrenes antal vokset i områderne nordøst for Vejlerne, og det har øget trafikken af dyr vestpå ind i Bygholm Nord. Særligt de seneste ti år har vi lagt mærke til større flokke af krondyr. Der er set rudler på 60-65 dyr, som er svømmet over Østre Landkanal for at begive sig ind i rørskovene i Bygholm Nord og måske videre vestpå mod Selbjerg Vejle”, fortæller Henrik Haaning Nielsen.

Krondyr resulterer i flere rørvagtler

Særligt i august, september og oktober, hvor krondyrene er i brunst, lægger man mærke til storvildtet, enten man hører hjortene brøle eller ser rudler på diget ud for Kraptårnet, der giver et godt overblik over både Bygholm-engen og dele af rørskoven i Bygholm Nord.

”I princippet kan man opleve krondyr på vej mod rørskovene hele året, men i maj og juni stiger antallet. Noget kan tyde på, at dyrene måske søger mod friske grønne skud af tagrør sidst på foråret og i forsommeren, hvor hjortene æder ekstra meget for at bygge deres gevirer op. Der er også en tendens til ekstra mange dyr om efteråret, særligt når jagten går ind. Krondyrene er udmærket klar over, at der er fred og ro i Vejlernes rørskove”, siger Henrik Haaning Nielsen, der for Aage V. Jensen Naturfond tæller ynglefugle i reservatet.

Det er markant, at en art som plettet rørvagtel, der lever i våde sumpe med tagrør, som veksler med åbne partier, har haft fremgang i takt med flere krondyr.

I 2024 har Henrik Haaning Nielsen registreret 32 fløjtende plettede rørvagtler i Bygholm Nord ud af en samlet bestand i hele reservatet på 55 territoriehævdende fugle. Siden 2016 har bestanden af plettet rørvagtel i Bygholm Nord ligget mellem 20 og 40 fløjtende fugle. Der er tale om en flerdobling af bestanden sammenlignet med for årtier siden.

Også grågæs baner vej for flere arter

”Det er nærliggende at kæde de plettede rørvagtlers fremgang sammen med de store pattedyrs færden, for dyrene skaber perfekte forhold til mange sumpfugle. Krondyrenes færdsel i samspil med en rørskov, der siden 1995 er blevet vådere i kraft af en højere vandstand i hele området, har også givet arter som vandrikse og rørdrum bedre muligheder for at søge føde. I år har jeg for eksempel registreret 42 paukende rørdrummer i Bygholm Nord, hvilket er en tredjedel af bestanden i Vejlerne”, siger Henrik Haaning Nielsen, der påpeger, at store flokke af fældende grågæs også bidrager til at skabe mere lysåbne forhold i rørskovene til gavn for ikke alene fuglelivet, men også for floraen, padderne og guldsmedene, ja for hele artsrigdommen i området.

De senere år er op imod 2.500 fældende grågæs talt i Bygholm Nord, og de er med til at græsse af friske skud af tagrør, så rørskoven bliver mere åben, lys og gæstfri for flere arter.

Storvildt kan afløse høsten af tagrør

Antallet af krondyr i og omkring Vejlernes østlige del er efterhånden blevet så stort, at dyrene måske kan erstatte den høst af tagrør, som Aage V. Jensen Naturfond i en årrække har gennemført primært af hensyn til biodiversiteten og variationen i rørskovene.

”Det er helt tydeligt, at krondyrenes veksler giver øget dynamik og variation i en ellers ofte ensartet rørskov. I takt med flere krondyr er der opstået mange flere lysninger, der blandt andet bidrager til at give en større biomasse af insekter. Og vi er ved at være derhenne, hvor de store græsæderes færden og påvirkning af vegetationen kan erstatte dele af den høst af tagrør, som vi med jævne mellemrum har foretaget”, siger Niels Dahlin Lisborg, der er driftsleder i Vejlerne for Aage V. Jensen Naturfond. Han ser jævnligt krondyr på vej mod rørskovene.

”Forleden så jeg en kæmpemæssig 18-ender kronhjort, der nok er den største jeg har set uden for Jægersborg Dyrehave ved København. Der færdes i området nogle meget store frilandshjorte, der veksler mellem Vejlerne og Vester Thorup Klitplantage. Jeg har oplevet drømmesyn, hvor de store hjortes gevirer stak ud af rørskoven, og jeg har set en flok stære lande på ryggen af krondyr. Der er ingen tvivl om, at dyrene tilfører området ekstra dynamik til gavn for artsrigdommen”, siger Niels Dahlin Lisborg.

Krondyrenes brunst begynder tidligere

Krondyrenes stisystemer i rørskovene kan bestå af veksler, der kan være op imod en halv meter dybe og være vandfyldte hele året. Det giver ekstra spillerum til padder og vandinsekter.

Langs Østre Landkanal-diget er der adskillige sølepladser, der er små mudrede vandhuller, som også bidrager til levesteder for insekter. Sølepladserne bruges af hjortene, når de skal gøre sig lækre overfor hinderne i brunstperioden.

Engang lød en fingernem regel, at kronvildtets brunst i den danske natur kulminerede 10.10 kl. 10. Den regel gælder ikke længere.

Nu om dage topper aktiviteten blandt parringsivrige krondyr i visse områder fire-fem uger tidligere end for bare få årtier siden.

”Allerede i august begyndte de første hjorte at brøle fra rørskovene omkring Bygholm Nord. Tendensen er helt klart, at krondyrenes brunstperiode begynder tidligere, end det var tilfældet for årtier siden”, siger Niels Dahlin Lisborg.

”Det bliver spændende at følge resultaterne af den årlige ynglefugleovervågning i Vejlerne i forhold til udviklingen i bestanden af krondyr og deres påvirkning af rørskoven”, siger driftslederen.